Brand i elbiler
På denne side har vi samlet en masse viden om brand i elbiler. Her kan du blive klogere på hvor ofte elbiler går i brand og af hvilke årsager, hvad der er specielt ved brand i elbiler, samt hvordan man håndterer brande i elbiler. Du kan klikke på det emne, som du gerne vil blive klogere på nedenunder:
Hvad vil du vide noget om?
-
Statistikker
Som det ses på figuren til højre, var der i 2021 1,5 brande i batteridrevne biler per 10.000. køretøj, og 3,7 brande i fossilbiler per 10.000. køretøj.
-
Årsager til brand
For at dykke længere ned i årsagerne til de enkelte brande har Beredskabsstyrelsen udgivet en Fokusanalyse af brande i el- og hybridbiler i november 2021.
I perioden 2018-2021 har der i alt været 49 hændelser med brande i el- og hybridbiler. Ved 24 af tilfældene skyldes igangsætningen af branden en ekstern faktor, hvoraf seks af dem skyldes et færdselsuheld, fem af dem en brandspredning fra andre kilder, otte af dem var påsatte brande, to af dem skyldes en genopblusning og de resterende tre var af andre årsager.
De eksisterende data viser, at elbiler på nuværende tidspunkt vurderes til at være sikre at køre i, i forhold til sandsynligheden for, at der opstår brand i relation til drivlinen på bilen. Det skal dog understreges, at datagrundlaget er begrænset, da mængden af elbiler i den danske bilflåde stadig er mindre end fossilbilerne.
I Beredskabsstyrelsens Temahæfte for Indsats ved brand i El- og hybridbiler ses det, at de hyppigste årsager til, at elbiler går i brand, uden eksterne faktorer, er ved overophedning af batteriet, elektrisk kortslutning i batteriets celler, eller en mekanisk deformation som følge af færdselsuheld, hvor batteriet kortsluttes.
-
Udviklingen i antal brande fra 2018 til 2021
Kilde: Beredskabsstyrelsens analyse over Redningsberedskabet i tal 2021
-
Gasser og røg
Nogle af de kemikalier der er i et elbilbatteri (li-ionbatteri) kan ved brand udsende giftige gasser, som man skal være påpasselige med. En af gasserne som kan dannes, er hydrogenflourid (HF). HF-gas er ikke brandfarlig, men er en meget giftig gas. Gassens karakteristika er værende farveløs samt en stikkende lugt.
-
Thermal runaway
Hvis batteriet bliver meget varmt, kan det indgå i en kritisk proces, hvor batteriet bliver ved med at brande. Denne proces kaldes for thermal runaway. Processen indtræffer ved, at temperaturen i de enkelte celler bliver for høje, hvilket medfører et tryk, som igangsætter en proces, hvor branden kan sprede sig til de andre celler, hvorefter den lagrede energi udløses. Ved thermal runaway kan der opnås en temperatur på 1000 grader celsius. Der behøves ingen ilttilførsel for, at branden kan sprede sig til de andre battericeller.
Hvis der først går ild i en battericelle, kan den ikke slukkes, men man kan forhindre branden i at sprede sig til nabocellerne, ved at køle disse endnu-ikke-antændte/varmepåvirkede celler med vand.
-
Genantændelse af batteriet
Efter en brand er slukket, kan batteriet bryde i brand igen. Derfor er det vigtigt, at tilsynsførende for branden, er helt sikker på, at branden er fuldstændig slukket. Da der er en risiko for, at batteriet genudbryder i brand igen efter slukning, er det vigtigt, at elbilen efterfølgende er under opsyn, og ikke står i nærheden af andre brandkilder. En gentænding af batteriet kan normalvis ske inden for de kommende 24 timer, men der er set enkelte tilfælde af en genopblusning flere dage og uger efter første brandslukning.
Kilde: Beredskabsstyrelsens Temahæfte for Indsats ved brand i El- og hybridbiler
-
Ved melding om brand
Brande i elbiler kan håndteres på to forskellige måder. Den ene er en offensiv håndtering af branden, hvor slukning og køling af batteriet anvendes, og den anden fremgangsmåde er en defensiv håndtering, hvor man lader elbilen brande ud i sikre og kontrollerede omgivelser. Sidstnævnte vil være en mulighed, hvis området, som elbilen bryder i brand i, er mindre befærdet og, at branden ikke kan påvirke bygninger, personer med videre.
Ved melding om brand i elbiler skal den tekniske leder tage stilling til, om der er et behov for ekstra personale, muligheden for fast eller kontinuerlig vandforsyning samt logistik i forhold til branddragter, trykluftsapparater og andet udstyr. Derudover er det vigtigt, at den tekniske leder er opmærksom på risikoen for dannelse af HF-gas.
-
Defensiv taktik
Anvendes der en defensiv taktik, hvor man kan lade batteriet brande ud, er der andre metoder som beredskabet anvender. En defensiv taktik anvendes kun, hvis bilen ikke er placeret således, at den udgør en hindring for kritisk infrastruktur samt, at røgen ikke udgør en fare. Besluttes det at der med fordel kan anvendes en defensiv taktik, kan bilen enten brænde ud på stedet, eller anvende en slukningscontainer.
En slukningscontainer er en container, som er indrettet som et lukket kar, med dyser i siden og bunden, som kan sprøjte med vand. Containeren er udstyret med en kran, som kan løfte elbilen op i karet. Heri kan bilen blive nedkølet med vandet, som containeren kan recirkulere så der ikke opstår unødigt vandspild. Når bilen er kølet ned og branden er slukket, skal vandet håndteres på forsvarlig vis, da det kan indeholde giftige kemikalier fra batteriet.
-
Offensiv taktik
Ved en offensiv taktik vil branden håndteres af røgdykkere med særligt beskyttelsesudstyr, og der vil blive defineret et fareområde, så andre ikke uforvarende kommer i kontakt med røgen. Overtryksventilatorer kan anvendes til at styre røgen i en bestemt retning, eller bortskaffe røgen, hvis der er tale om en indendørs brand, eksempelvis i et parkeringshus. Der anvendes termiske kameraer for at se om branden befinder sig i batteriet eller i andre dele af bilen.
Hvis elbilen der er i brand, er tilsluttet en ladestander, skal beredskabet som det første afkoble ladestanderen, eller sikre, at spændingen til ladestanderen afbrydes. Hvis ikke dette er muligt, findes der på nogle ladestandere et nødstop, som frakobler spændingen mellem ladestander og elbil. Det er dog ikke alle ladestandere som er udstyret med et nødstop, hvilket Beredskabet opfordrer til implementeres. Hvis det er elbilen der er i brand, er det tilstrækkeligt at frakoble ladekablet. Hvis det derimod er ladestanderen som er i brand, skal ladestanderen frakobles ved hovedafbryderen.
Ved brand i elbiler er det vigtigt at få afbrudt bilens hovedafbryder, hvis ikke dette er sket automatisk. Dette gøres så brandfolk ikke udsættes for stød i tilfælde af at der er sket skade på bilens højspændingskomponenter eller der er gået brand i batteriet. Er bilen placeret i et parkeringshus, hvor adgang for brandpersonale kan være problematisk, kan man trække bilen ud. Dette kan enten gøres ved hjælp af ”rulleskøjter”, som påsættes under bilens hjul, eller via et bugseringskøretøj.
Er der gået ild i bilens batteri skal personalet anskaffe sig adgang til batteriet, hvilket kan være vanskeligt da placeringen af batteriet kan være forskellig fra mærke til mærke og model til model. Batteriet skal herefter forsøges at holdes inden for en kontrolleret temperatur på maksimalt 90 grader celsius, da en højere temperatur kan medføre thermal runaway. Overvågningen af batteriets temperatur foregår via termiske kameraer. Batteriet skal køles via strålerør med en indgangsvinkel på 45 graders fra bilens længderetning, for at opnå en optimal køling. Bilen kan eventuelt løftes for at opnå en bedre indgangsvinkel.
Når branden er håndteret og slukket, skal der løbende foretages temperaturmålinger med de termiske kameraer, så der ikke sker en temperaturudvikling i batteriet, som får batteriet til at udbryde i brand igen. En gentænding af batteriet kan normalvis ske inden for de kommende 24 timer, men der er set enkelte tilfælde af en genopblusning flere dage og uger efter første brandslukning.
Kilde: Beredskabsstyrelsens Temahæfte for Indsats ved brand i El- og hybridbiler.