Parkering og opladningsregler for elbiler
På denne side kan du blive klogere på de de mest almindelige skilte du støder på som elbilist anno 2026.
Parkeringsskilte til elbiler
Til parkering for elbiler er der andre tavler end de normale P-skilte. Herunder kan du se parkeringsskilte som er specifikt gældende for elbiler, og deres betydning.

Standsning og parkering
Hvis tavlen med ledningen befinder sig under den normale parkeringstavle, betyder det at pladsen kun må benyttes til parkering og standsning af elkøretøjer og plug-in hybrider. Denne type plads findes både med og uden tidsbegrænsning.
Krav om opladning
Her forefindes krav om tilslutning af ladekabel til ladestander. Der tjekkes ikke om opladning er aktiv, elkøretøjet kan nå at færdiggøre opladning undervejs.
Tidsbegrænsning
I mange byer er der 3 timers tidsbegrænsning i dagtimerne, gældende alle dage. Tidsbegræsningen er typisk koblet sammen med krav om opladning, for at sikre størst mulig udskiftning, således man ikke kan blokere en ladeplads.
Blanding af krav
Sådan vil de fleste parkeringsskilte på til elbiler se ud anno 2026, især i de større byer såsom København. Skiltet skal forstås som følgende:
Gratis parkering i 3 timer fra kl. 08-19. På disse typer pladser er parkering fra kl. 08-19 begrænset i 3 timer, og der stilles krav om opladning. Udenfor dette tidsrum, altså kl 19-08, skal der altid betales for parkering, men kravet om opladning bortfalder.
Vær opmærksom på spærreafgift ved ladestandere
Når du lader din elbil ved en offentlig ladestander, kan der i nogle tilfælde komme en ekstra afgift, hvis bilen bliver stående efter opladningen er afsluttet. Den type gebyr kaldes ofte spærreafgift, blokeringsafgift eller idle fee.
Formålet er ganske enkelt at få flere biler gennem ladestanderen og undgå, at ladepladser er optaget unødigt længe. Derfor ser man det især ved hurtig- og lynladere, men det kan også forekomme andre steder.
Reglerne varierer fra operatør til operatør. Nogle steder starter afgiften, når bilen er færdigladet, mens den andre steder først træder i kraft efter en bestemt periode. Derfor er det en god idé lige at tjekke pris- og ladevilkårene, inden du sætter bilen til.
Både parkerings- og laderegler kan variere fra kommune til kommune og fra operatør til operatør. Det er derfor altid en god idé at holde øje med skiltning og vilkår, der hvor du parkerer og lader.