elbilviden.dk

This website doesn't support IE. Please, open this page in another browser.

Try Edge

Overvejer I elbiler i bilflåden?

Gå forrest i den grønne omstilling og skift bilflåden helt eller delvist ud med elbiler. Det er også et godt, grønt signal at sende, hvis I har ladestandere til de af jeres kunder, gæster og medarbejdere, der kommer i elbiler. Her på elbilviden.dk kan du finde gode råd til, hvordan du kan gøre din virksomhed klar til elbiler.

Foto: Unsplash

Ny elbilflåde

De fleste virksomheder kan allerede nu begynde at udskifte til elbiler. Moderne elbiler har i dag en rækkevidde på mellem 200 og 600 kilometer, ifølge producenterne. Rækkevidden på en elbil afhænger af vind og vejr og vil være længere om sommeren og kortere om vinteren – ligesom en brændstofbil. Rækkevidden på nye elbiler vil naturligvis forøges i de kommende år, fordi bilernes batterier hele tiden forbedres.

I oversigten ‘Find en elbil‘ her på elbilviden.dk kan I se alle elbiler på det danske marked og producenternes indikation af rækkevidde på de enkelte bilmodeller.

De fleste virksomheders kørselsbehov i det daglige kan altså dækkes af moderne elbilers rækkevidde. En af fordelene ved elbiler i virksomheden er, at de kan oplades on-the spot. Det kræver naturligvis, at I opsætter ladefaciliteter på virksomheden, der passer til den elbilflåde, som I ønsker. Når det er klaret, er den daglige drift nem.

Fordele ved elbilen i bilflåden

  • Virksomheder melder om større køreglæde blandt medarbejderne
  • I kan lade om natten og slipper for turen forbi tankstationen
  • Mindre støj og forurening
  • Færre drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

Ladestandere til kunder og medarbejdere

Et første skridt på vejen til elbiler kan være at stille ladefaciliteter til rådighed for gæster, kunder og medarbejdere. Det kan selvfølgelig også ske som en del af en større udskiftning til elbiler i jeres bilflåde. Mange ladeoperatører tilbyder løsninger, hvor virksomheden ikke involveres i driften af ladestanderne – betaling foregår mellem gæsten, kunden, medarbejderen og ladeoperatøren.

Læs mere om ladestandere og ladeløsninger her.

Guide til flådeejere

Til dig der skal indkøbe elbiler og ladestandere til virksomhedens bilflåde

Læs guiden her

Læs mere

Du kan på siderne nedenfor få gode råd til hvordan din virksomheden bedst muligt omlægger bilflåden til el.

INSPIRATION NÅR I SKIFTER TIL EL

DET GØR ANDRE VIRKSOMHEDER