elbilviden.dk

This website doesn't support IE. Please, open this page in another browser.

Ladeinfrastruktur i byen

Når I som kommune arbejder med lademuligheder i byen, kan I have flere strategier for, hvor og hvordan I placerer ladestandere. Overvej placeringernes fordele og ulemper for borgerne og for jer som kommune.

Husk også at kigge på tilgængelighed til ladestandere, hvilke typer af beboelse, der er i nærheden og se på elforsyning, samt kapacitet og el-infrastruktur. Tag gerne jeres forsyningsselskab med på råd i forhold til at koble ladestandere til elnettet. Der kan være steder, hvor det er nemmere at komme til end andre.

Hos Radius kan du se belastningen af den lokale netstation, som med fordel kan anvendes til planlægningen af ladeinfrastruktur. Her kan du se et kort over belastningen af netstationen på en specifik adresse, og se om der er plads til opsætningen af ladeinfrastruktur på den nuværende installation, eller om elnettet skal udbygges.

Når I arbejder med placeringerne, så husk også æstetikken i byrummet.

Ladestandere i byen
Foto: Region Hovedstaden

Her finder I et par rettesnore – og et hurtigt overblik over fordele og ulemper ved placeringer og typer af lademuligheder:

LademulighederPlaceringFordeleUlemper
Enkeltstående ladestandere eller ladebokseLangs offentlige veje, på parkeringspladser og i P-huseGod geografisk spredning og nærhed til eksempelvis etagebyggeri Begrænset skalérbarhed.
Begrænset af de fysiske rammer.
Kabelføring lags veje kan være dyrt og problematisk
En samling af ladestandere i “ladeøer”En strategisk lokation – måske nær motorvej eller ved indfaldsveje. God både i den tætte by, ved større p-anlæg, nær butikscentre eller trafikknudepunkterEt større antal ladere på ét sted.
Mulighed for at udvikle.
Ofte billigere
Længere afstand mellem bolig/arbejdsplads og ladere
LadestationerFlere lynladere placeret langs vejnettet oftest af en eller flere ladeoperatører i fællesskabForskellige servicefaciliteter som fast-food restauranterLængere afstand mellem bolig/arbejdsplads og ladere

Ladeinfrastruktur før, under og efter byggeriet

Copenhagen Electric har i 2023 udarbejdet tre guides til hvordan man kan indtænke ladeinfrastruktur til byggeriet før, under og efter byggeriet er igangsat, som du kan læse herunder: