Ladepunktsberegner til kommuner
Kommunerne har en opgave i at sikre, at der er tilstrækkelig med lademuligheder i kommunen alt i alt. Til brug i ladestanderplanlægningen har det EUPD-støttede projekt FUSE udarbejdet en beregner, der skal hjælpe kommunerne med at vurdere, hvad behovet bliver, hvor mange elbiler der kan forventes i kommunen og hvor mange offentligt tilgængelige ladestandere, der vil være behov for til private borgere. Erhvervskørsel og opladningsbehov relateret til turisme er ikke medtaget.
Formålet, med at udvikle denne beregner, er at give kommuner et værktøj til at udvikle deres egne måltal, som de kan bruge i deres strategi for ladeinfrastruktur. Disse måltal kan også bruges i dialogen med de lokale netselskaber i forhold til behovet for kapacitet til den nødvendige ladeinfrastruktur.
Data er leveret fra Transportvaneundersøgelsen, Danmarks Statistik, en dansk ladeoperatør og Energistyrelsen. Bag rapporten står Hybrid Greentech, Dansk e-Mobilitet, COWI og DTU. Beregningsmetoden er udviklet af Hybrid Greentech.
Rapporten bag beregneren kan findes her. På side 29 i rapporten er der en brugervejledning, som kan hjælpe dig med, hvordan du taster data ind i beregneren.
Sådan bruger du værktøjet:
Ladepunktsberegner
Anvend beregneren og få svar på ladestanderbehovet i din kommune.
Husk at downloade værktøjet ned på din computer.
Hent beregneren her