Lucas Klosterskov Perkild
28. august, 2023
Elbilviden har udvidet hjemmesiden med en nyt univers, der indeholder 15 nye indholdssider, som alle sammen er med til at klæde virksomheder og det offentlige Danmark på til omstillingen til el-lastbiler.
Det nye univers er opdelt i tre dele; en del der introducerer til de mange fordele der kan være ved at skifte til el-lastbiler, samt delte erfaringer fra virksomheder, som allerede har omstillet.
En del der omfatter det økonomiske aspekt i det at eje en el-lastbil, hvor man kan læse om forskellige afgifter, muligheder for støtte, få inspiration fra udbudsmateriale samt en gennemgang af totaløkonomien ved en el-lastbil.
Den sidste del omfatter ladeinfrastruktur til el-lastbiler. Her kan man få gode råd til opsætning af ladeinfrastruktur på egne matrikler, tips til ladning uden for virksomhedens domiciler, finde udbudsmateriale fra andre offentlige institutioner, samt læse om de forskellige stiktyper og -standarder.
Tilgå de nye indholdssider her.
Et nyt værktøj
Udover indholdssiderne er der kommet et nyt konkret værktøj, som kan hjælpe med at skabe overblik over økonomien:
Et TCO-værktøj, hvor man kan beregne omkostningerne ved at eje en el-lastbil inklusive alle udgiftsposter, tilpasset eget kørselsforbrug.
Et nyt ladekort
Elbilviden har også udviklet et nyt ladekort, hvor man kan få et overblik over alle offentligt tilgængelige ladestandere, som er velegnet til el-lastbiler.