elbilviden.dk

This website doesn't support IE. Please, open this page in another browser.

Lucas Klosterskov Perkild

Elbiler6. december, 2020

FDM: Nye bilafgifter – se hvordan de regnes ud

Der sker store ændringer fra 2021 i registreringsafgiftens maskinrum. Nyt er bl.a. en CO2-afgift. Se her, hvordan de nye afgifter beregnes.

6. december, 2020

De danske bilafgifter vil også i fremtiden være baseret på beskatning af bilens pris fra fabrikken. Men med afgiftsreformen, der træder i kraft 1. januar 2021, kommer der en kraftig grøn skrue oveni – en CO2-baseret afgift.

Der er mange nye eller ændrede elementer, når det gælder teknikken i at udregne registreringsafgiften – og dermed bilens endelige pris. De vigtigste er:

  • I stedet for de nuværende to afgiftstrin vil der fremover være tre. Af de første 65.000 kr. betales der kun 25 procent.
  • Der indføres også et bundfradrag, inden der skal betales registreringsafgift i det hele taget. Det er lavt for konventionelle biler, mellemhøjt for plugin-hybrider og højt for elbiler. For de to typer ’grønne’ biler aftrappes fradraget en smule over tid.
  • De to første ændringer gør isoleret set bilerne billigere. Men så kommer et nyt element – en CO2-afgift på registreringsafgiften. En benzinbil, der kører 18,2 km/ (f.eks. Peugeot 208 med 100 hk), får et tillæg på godt 31.000 kr. En VW Tiguan TSi (14,5 km/l) får et tillæg på ca. 49.000 kr. Mere tørstige biler rammes endnu hårdere af CO2-tillægget, så en BMW X3 20i (11,0 km/l) får et samlet CO2-tillæg på 94.000 kr.
  • Elbiler og plugin-hybrider får en meget lang overgangsperiode med ekstra rabat oven i deres i forvejen lave afgift. I 2021 får de en rabat på 80 procent af det, de skulle have betalt (det samme som i 2020). Rabatten nedtrappes, så den i 2030 er nede på 20 procent.
  • Batterifradraget vil i 2021 være som i 2020, dvs. 1.700 kr. pr. kWh (dog max, 45 kWh, dvs. max. 76.500 kr.). Fradraget forsvinder fra og med 2022.
  • Afgiftsrabatten på strøm (processtrøm) fortsætter indtil 2030.

Se her, hvad det betyder i praksis for en lang række biler

Sådan beregnes registreringsafgiften fra og med 2021

Værdielement (pct.)Nuværende (2020)202120252030
Lav sats85%25%25%25%
Mellem sats85%85%85%
Høj sats150%150%150%150%

Overgangen fra lav til høj afgift sker i dag ved 197.700 kr. Fremover gælder samme beløb ved overgangen fra mellemste til højest afgift. Det nye, mellemste knæk sker ved 65.000 kr. 

Bundfradrag i registreringsafgiftenNuværende (2020)202120252030
Alle biler0 kr.21.700 kr.21.700 kr.21.700 kr.
Plugin-hybrider40.000 kr.71.700 kr.66.700 kr.56.700 kr.
Elbiler40.000 kr.181.700 kr.176.700 kr.166.700 kr.
CO2-tillæg til reg.afgift (ikke rene elbiler) 
Op til 125 g/km250 kr./gram
125-160 g/km500 kr./gram
Over 160 g/km950 kr./gram

Rabat på registreringsafgiften for elbiler og plugin-hybrider

% af normal afgift2020202120252030
Plugin-hybrider80%55%35%20%
Elbiler80%60%40%20%