elbilviden.dk

This website doesn't support IE. Please, open this page in another browser.

Webinar

Webinar om elbiler: Norske løsninger på danske udfordringer

Ingen har flere elbiler per indbygger end Norge. For ti år siden udgjorde salget af elbiler 1 procent, men i dag sælges der flere elbiler end konventionelle diesel- og benzindrevne biler. Målet er at stoppe med salget af diesel- og benzinbiler i 2025 – som det første land i verden.

Norges ambassade i København vil med dette webinar udforske hvordan norske aktører inden for ladesystemer og batterigenbrug kan hjælpe Danmark på samme vej. Hvad kan vi lære af hinanden, og hvilke muligheder for samarbejde findes der?

Hvis flere danskere skal vælge elbilen er det afgørende, at ladeinfrastrukturen er tilstrækkeligt udbygget. Samtidig vil flere elbiler på vejene også føre til et øget behov for at håndtere batterier på en sikker og bæredygtig måde.

I dette webinar kan du derfor høre om Meshcrafts og Zaptec, der leverer intelligente ladesystemer og ladestationer, og Batteriretur, som håndterer batterier fra elbiler. Det vil undervejs være muligt at stille spørgsmål til virksomhederne.

Afslutningsvis vil danske og norske aktører mødes i en panelsamtale, hvor de vil diskutere udfordringer og muligheder på tværs af landegrænser.

Talere

  • Norges ambassade i København v/ ambassadør Aud Kolberg
  • Kommissionen for grøn omstilling af personbiler v/ kommissionsformand Anders Eldrup
  • Dansk Elbil Alliance v/ branchechef Lærke Flader
  • Norsk Elbilforeningen v/ politisk rådgiver Simon Dyhr
  • Meshcrafts v/ co-founder Åsmund Møll Frengstad
  • Zaptec v/ vice president Fredrik Lima
  • Batteriretur v/ managing director Fredrik Andresen

Tilmeld dig webinaret her.

Detaljer

Dato

12 april 2021 - kl. 10:00 - 11:30

Adresse

Web

Tilmelding

Arrangementet er gratis

Arrangør

Norges Ambassade