Foredrag
Elbil for begyndere – og let øvede – Foredrag med Nikolaj Sonne
Med mere end 80.000 kilometer på triptælleren - i alt fra Ellert til Porsche Taycan - giver Nikolaj Sonne dig et kig under kølerhjelmen på elbiler og fortæller, hvorfor elektriske biler faktisk er både sjovere og ikke mindst - mere komfortable at køre i.
Bliv klogere på elbiler
Før i tiden var elektriske biler enten dyre eller dårlige. I dag er der mange muligheder for at blive godt og grønt kørende i alle prisklasser.
Men hvordan er hverdagen som elbilist – og er det overhovedet så bøvlet, som du forestiller dig? Nikolaj Sonne vil i dette foredrag sørge for, at du bliver klædt ordentligt på til den nye virkelighed. Endelig får du konkrete og erfaringsbaserede svar på spørgsmål som:
- Hvordan gør du, når du skal køre langt - eller bor i lejlighed uden egen stikkontakt?
- Hvor langt rækker en kilowatttime?
- Hvad er den bedste kur mod rækkevidde-angst?
Det og meget mere fortæller Nikolaj Sonne om i sit foredrag, der også sørger en letforståelig introduktion til alle de nye begreber du som kommende elbilist skal forholde dig til.
Om Nikolaj Sonne
Nikolaj Sonne er en af Danmarks førende eksperter, når det kommer til elbiler. Han er uddannet journalist og, du kender ham nok bedst fra ”So ein Ding” på DR2, hvor han i perioden 2009-2018, guidede den danske befolkning igennem den teknologiske jungle.
Sideløbende er Nikolaj Sonne en af landets mest efterspurgte foredragsholdere, når det kommer til et kig ned i det teknologiske maskinrum. Nikolaj Sonne holder foredrag rundt om i hele landet for virksomheder, kommuner og andre organisationer, som ønsker et vitaminrigt indblik i den galoperende digitalisering og teknologiske udvikling.