Sæt strøm til jeres bilflåde
Med en ny elbilflåde følger også ladefaciliteter på virksomhedens parkeringsområder. Hvis I ikke skifter bilparken, kan det stadig være en god service og et godt signal for kunder og medarbejdere at have opstillet ladestandere eller -bokse, som de kan benytte til deres private elbiler mod betaling.
Men hvordan foregår ladning egentlig? Hvad koster det? Og hvilke lademuligheder har I? Dét har vi samlet en masse viden om her.
Få rådgivning om ladestandere og -bokse
For de fleste virksomheder er det en ny opgave at sætte strøm til bilflåden. Mange ladeoperatører tilbyder pakkeløsninger, hvor de står for det hele – det vil sige rådgivning om ladefaciliteter, projektering, installation og drift. Det betyder, at jeres virksomhed kan fokusere på kerneforretningen og lade operatøren servicere ladefaciliteterne og håndtere betaling.
Det er også en mulighed at etablere og servicere egne ladebokse. Kontakt eventuelt en elektriker – og forhør jer om, hvilke produkter de fører.
På elbilviden.dk har vi samlet et overblik over alle lademuligheder i Danmark. Se dem på vores ladekort.
I kan finde forskellige ladeoperatører på denne side.
Læs mere
Du kan læse mere om de mange lademuligheder på siderne her.