Peter Krüger, Lektor, Zealand, Sjællands Erhvervsakademi
16. oktober, 2025
Fra ubegrænset diesel til begrænset strøm
Hos Amager Ressourcecenter (ARC) blev hele flåden af skraldebiler skiftet fra fossile biler til elbiler på én gang tilbage i 2022. En politisk beslutning, der var et stort skridt mod CO₂-reduktion. I praksis viste det sig, at det var en kæmpe omstilling, der krævede nye arbejdsgange, ruteplanlægning og adfærd. Overgangen blev alt andet end problemfri.
Ledelsen i ARC har fra start været meget åbne omkring både de positiv og negative erfaringer med elektrificeringen, og denne artikel præsenterer nogle af erfaringerne fra elektrificeringen i 2022-2023. Netop derfor er historien fra ARC interessant for organisationer og ledere i alle brancher: Den viser, hvordan ny teknologi kun skaber grøn værdi, hvis ledelse, organisationen og medarbejderne spiller sammen og følger med.
Med gas- og dieselbiler var energi en ubegrænset ressource. Chaufførerne kunne tanke hvor som helst, og ruterne var planlagt ud fra effektivitet, ikke energiforbrug.
Med el-lastbiler er situationen helt anderledes: Energi er begrænset. Batterierne har en begrænset rækkevidde, opladning tager tid, og forbruget afhænger af kørselsstil, terræn, vejret, og øvrigt forbrug som f.eks. komprimering af affald.
Hos ARC blev det hurtigt tydeligt, at vaner fra gas- og dieselbiler ikke kunne overføres til el-biler. Chauffører, der accelererede hårdt eller komprimerede affald unødigt, tømte batteriet langt hurtigere end forventet. Motorvejskørsel slugte tre gange så meget energi som bykørsel. Og når første hold var færdigt, stod andet hold klar – men ofte med biler, der ikke havde nok strøm.
Resultatet? Det blev nødvendigt med mellemladninger midt på dagen, hvor strømmen både var dyrere og mindre grøn.
Kulturændringer på hjul
Mange af chaufførerne havde 20-30 års erfaring med renovationskørsel med gas- og dieselbiler, og nogle var anden og tredje generation i faget. Chaufførerne var vant til at køre på akkord, hvor hurtig kørsel gav bonus. Denne kørestil, som til dels skyldes akkord-ordningen, havde nogle negative konsekvenser for arbejdsmiljø og sikkerhed.
Fra politisk side i København var der på samme tidspunkt et udtrykkeligt ønske om at gå fra akkordlønning til timeløn for renovationsmedarbejderne. Denne ændring skulle skabe rammerne for et bedre arbejdsmiljø med færre arbejdsulykker havde ikke noget at gøre med elbilerne, og foregik samtidig med, at elbilerne blev indfaset.
Med elbilerne var chaufførerne derfor nu timelønnede, men stadig med frihed til at gå hjem, når ruten var færdig. Resultatet? Mange kørte stadig, som om de var på akkord – hurtigt og hårdt.
Observationer viste, at biler kom retur til depotet en hel time før planlagt, med det resultat, at bilerne var mere belastede og skulle lades hurtigere op. Det politiske mål var nået – elbilerne var indfaset – men den ønskede arbejdskultur haltede bagefter. Der var ingen onde viljer blandt chauffører og ledere i organisationen – tværtimod – alle ville gerne opnå de bedste resultater, men omstillingen var ikke enkel eller let.
Lederne i ARC indså derfor hurtigt, at en grøn omstilling kræver en kulturændring: ”Gutterne ned i fart” blev målet. Ikke kun for at spare energi, men også for at mindske de mange arbejdsskader, som branchen er kendt for.
Data som nøglen til succes
En af de vigtigste læringer i ARC er, at data gør forskellen. El-lastbilerne er udstyret med avancerede systemer, der registrerer alt fra accelerationer til energiforbrug og komprimeringsmønstre.
Men dataene blev i starten ikke brugt aktivt i dialogen med chaufførerne. GDPR-regler gjorde det svært at dele individuelle resultater, og i stedet endte lederne med Excel-ark og mundtlige samtaler.
Træningen blev heller ikke fulgt systematisk op. Hverdagen og driften tog ofte over, og kun lidt over halvdelen af chaufførerne deltog i kørekurserne. Erfaringer viser, at effekten hurtigt forsvinder uden opfølgning.
Erfaringen er klar:
- Med data = succes. Når vognmænd og ledere bruger data aktivt til at optimere ruter, træne chauffører og skabe dialog, forbedres resultaterne markant.
- Uden data = fiasko. Uden datadrevet ledelse falder organisationen tilbage i gamle vaner – og potentialet går tabt.
Lederens rolle i en grøn omstilling
ARC-casen peger på en central pointe: Grøn omstilling kræver nye kompetencer. Dette gælder i særdeleshed for ledelsen.
Her er tre områder, hvor lederrollen er afgørende:
Adfærdsændring. Grøn omstilling er også en kulturændring. Når chauffører med årtiers vaner skal ændre kørestil, kræver det tålmodighed, synlig ledelse og kontinuerlig træning.
Teknisk forståelse. Ledere behøver ikke være ingeniører, men de skal forstå samspillet mellem bl.a. batterier, ladestandere og software – som som på ARC: Være åbne for ny læring, når forandringerne sker.
Datadrevet dialog. Data skal omsættes til konkret feedback og motivation. Det handler ikke om kontrol, men om læring: Hvem kører grønnest, og hvad kan vi lære af det?
Kompetencegab og livslang læring
Casen viser også et bredere kompetencegab i organisationer, der gennemgår grøn omstilling.
Ledernes fagforening Lederne peger på, at datakompetencer bliver helt afgørende i fremtidens ledelse. Djøf supplerer med, at kritisk tænkning og evnen til at ”aflære” gamle vaner er universelt nødvendige færdigheder.
Med andre ord: Grøn omstilling kræver, at både ledere og medarbejdere lærer nyt – og samtidig aflærer det gamle. Hos ARC betød det, at vanen med at komprimere affald hele tiden måtte aflæres. At accelerere hårdt måtte aflæres. At se energi som ubegrænset måtte aflæres.
Livslang læring i organisationer bliver ikke længere et ideal – men en forudsætning.
Når politik og praksis kolliderer
En væsentlig årsag til udfordringerne hos ARC var det politiske ønske om at indfase blev alle de nye el-lastbiler over en kortere periode. Dermed blev muligheden for at teste, lære og justere undervejs begrænset.
Guiden, som Region Hovedstaden havde udarbejdet, anbefalede netop en trinvis implementering: Start med 3-4 biler, udvælg de mest omstillingsparate chauffører, og byg gradvist erfaring op.
Hos ARC var dette ikke en mulighed. Resultatet blev et stort pres på både tekniske systemer og organisationen. Der var ingen onde viljer blandt chauffører og ledere, alle ville det bedste, men omstillingen var ikke enkel eller let.
Det peger på en vigtig læring for andre kommuner og virksomheder: Politik kan sætte retningen, men praksis skal have plads til at lære.
Fra casestudie til inspiration
ARC’s erfaringer er ikke unikke for renovationsbranchen. Tværtimod er de højaktuelle for alle organisationer, der står overfor elektrificering, digitalisering eller anden form for grøn omstilling.
Tre pointer står særligt klare:
- Grøn teknologi kræver grøn ledelse. Det er ikke nok at købe nye køretøjer eller maskiner. Lederne skal sikre, at organisationen kan anvende teknologien rigtigt.
- Data er en ledelsesressource. Organisationer, der lærer at bruge data aktivt, får et klart forspring. Ikke kun i effektivitet, men også i medarbejdermotivation.
- Adfærdsændring er nøglen. Teknologien kan være nok så avanceret, men hvis mennesker kører, som de plejer, udebliver effekten.
Vejen frem: Tre råd til ledere
På baggrund af casen fra ARC kan tre konkrete råd gives til andre ledere, der står med grøn omstilling:
- Opbyg teknisk indsigt. Sørg for, at du og dit lederteam forstår de grundlæggende mekanismer i den nye teknologi – det er afgørende for at kunne træffe de rigtige beslutninger.
- Gør data til et fælles sprog. Indfør en kultur, hvor data bruges til lzæring og udvikling, ikke til straf. Brug visualisering, coaching og dialog til at skabe motivation.
- Invester i adfærdsændring. Kulturændringer tager tid. Skab små succeser, følg op på træning, og vær til stede i hverdagen – ligesom ARC’s ledere, der tog med ud på ruterne.
Konklusion
Overgangen fra fossile brændstoffer til el hos ARC viste, at teknologi alene ikke skaber grøn værdi. Den grønne omstilling lykkes først, når alle spiller sammen, og erkender at omstilling kræver mere end bare ny teknologi. Medarbejdere skal inddrages, og ledere tager ansvar for at koble teknologi, mennesker og organisation.
Eller sagt på en anden måde: Grønne biler er ikke grønne, hvis de bliver kørt som gas- og dieselbiler. Det er organisationen, kulturen, medarbejdere og ledelsen, der afgør, om visionerne bliver til virkelighed.
⚡️ Hvis du ønsker mere information eller overvejer hvordan jeres organisation eller virksomhed kommer igennem en grøn omstilling, så er du velkommen til at kontakte Peter Krüger, pekr@zealand.dk.