Køb og udbud
På denne side kan I som offentlig organisation finde inspiration til køb- og udbudsprocesser til indkøb af el-lastbiler. På siden kan du finde nogle generelle tips til processen, samt finde udbudsmaterialet fra andre organisationer, som har indkøbt el-lastbiler.
Inden I går i gang med at lave et udbud, er det vigtigt at I kortlægger jeres behov til hvad jeres kommende el-lastbil skal kunne. Da batteriet er det klart dyreste enkeltkomponent i en el-lastbil, er det væsentligt, at man ikke overdimensionere størrelsen på batteriet, hvis man ikke har et reelt behov for den ekstra kapacitet.
Omvendt kan det være en fordel at tænke frem ad, og vurdere om man får brug for mere rækkevidde i løbet af køretøjets levetid end man har på nuværende tidspunkt, så den også kan løfte fremtidige opgaver.
Dertil er det vigtigt at I også medregner at effekttab, og dermed får en mindre rækkevidde om vinteren, som følge af de lavere temperaturers indvirkning på batteriet. På den måde sikrer I jer, at jeres kommende el-lastbil kan løse opgaven alle årets dage uagtet vejrforhold.
Når I har kortlagt jeres behov, anbefales det at I gennemfører en markedsdialog med de forskellige lastbilproducenter, så I sammen kan finde den bedste løsning til jeres behov.
Udbudsmateriale
Herunder kan I finde udbudsmateriale fra andre offentlige organisationers udbudsprocesser, som I kan bruge som inspirationskilde. Udbuddene er opstillet i kronologisk rækkefølge, med det nyeste først.
Repræsenterer du en offentlig organisation, som har været igennem en udbudsproces på el-lastbiler, hvis indhold ikke fremgår på denne side, vil vi sætte stor pris på at blive kontaktet, med henblik på at kunne ligge materialet op, så andre organisationer kan finde inspiration i jeres arbejde.