elbilviden.dk

This website doesn't support IE. Please, open this page in another browser.

Elbilers klimapåvirkning

Du kan på denne side finde informationer om, hvor meget CO2 en elbil udleder.

Ønsker du en sammenligning mellem elbil og fossilbiler, kan du besøge Region Hovedstadens hjemmeside.

Sammenligning mellem 2018 og 2022

  • Klimarådets rapport fra 2018

    Klimarådet lavede i 2018 rapporten ”Hvor klimavenlige er elbiler sammenlignet med benzin- og dieselbiler?”. Her sammenligner de klimaaftrykket fra fossilbiler og elbiler.

    Siden Klimarådet lavede deres rapport i 2018, er der sket meget i forhold til elbilernes klimapåvirkning. Vind- og solenergi vinder mere og mere frem og erstatter de fossile brændsler, som indgår i vores elproduktion, og i produktionen af elbilernes batterier, samtidig med, at den overordnede produktionsproces er blevet mere effektiv. Dette medfører, at Klimarådets tal fra 2018 nu er forældede. Copenhagen Electric har under udarbejdelsen af beregningerne fået sparring og hjælp fra Klimarådets sekretariat omkring opdatering af det oprindelige kildemateriale, og opdateret tallene, så de tager udgangspunkt i det energimiks, vi har i dag og en fremskrivning frem til 2030, samt de nuværende produktionsprocesser.

  • Effektivisering af produktionen

    Klimarådets tal fra 2018 fastslog, at produktionen af elbilbatterier udleder 150kg CO2e per kWh [1]. Den udledning er nu faldet til 61kg CO2e per kWh [2]. Årsagen til reduktionen skal findes i, at produktionsanlæggenes effektivitet er forbedret, og at der anvendes mere vedvarende energi i produktionen af batterierne.
    Batteriernes udledning er derfor faldet med 59,3 procent. Elbilens batteriudledning mindskes derfor fra 30g CO2e per km til 12,2g CO2e per km.

  • Batterierne er blevet større

    Da klimarådet lavede deres rapport, var elbilernes batterier generelt mindre. Deres tal er derfor baseret på, at elbilerne har en batterikapacitet på 40 kWh. Hvis man tager udgangspunkt i de tre mest solgte elbiler, inden for J-segmentet fra 2021, som var det mest solgte bilsegment det år, har elbilerne nu gennemsnitligt en batterikapacitet på 77 kWh [3]. På grund af den øgede batterikapacitet skal udledningen hæves fra 12,2g CO2e per km til 23,5g CO2e per km.

  • Vi har fået mere grøn strøm

    Elmikset fra 2017, som Klimarådets rapport tog udgangspunkt i, udledte 213g CO2e per kWh. I 2020 var tallet faldet til 117g CO2e per kWh, hvilket svarer til et fald på 45 procent over en treårig periode [4]. Klimarådets rapport tager udgangspunkt i en levetid for bilerne på 200.000 km, hvilket tager cirka 12 år for den gennemsnitlige danske bilist at køre [5]. Tages der udgangspunkt i elmiksets gennemsnitlige udledning fra 2019-2030, udleder elmikset 63,5g CO2 per kWh [4 & 6].
    De tre mest solgte elbiler fra J-segmentet i 2021 har et gennemsnitligt reelt forbrug på 19,2 kWh per 100 km [3]. Med en udledning fra elmikset på 63,5g CO2e per kWh, vil elbilerne dermed udlede 12,2g CO2e per km.
    Fra produktionen til at kunne køre på el, er der et overordnet transmissionstab på 23 procent [7]. Tillægges transmissionstabet, vil elbilerne reelt udlede 15,8g CO2e per km.
    Elproduktionens udledning falder dermed fra 35g CO2e per km, fra Klimarådet rapport, til 15,8g CO2e per km. Dette giver elbilerne en samlet udledning på 39,3g CO2e per km.

  • Konklusion

    Medregnes udledningen fra karosseriproduktionen har elbilerne sænket deres CO2e udledning per km fra 90 til 64,3g, svarende til 29,3 procent. Dette er på trods af, at batterierne er blevet 1,9 gange større siden Klimarådets rapport.

    Det skal pointeres at ovenstående sammenligning ikke er en en-til-en sammenligning, da Klimarådets tal tog udgangspunkt i biler fra A og B-segmentet, og de opdaterede tal tager udgangspunkt i J-segmentet. Denne tilgang er dog foretaget på baggrund af Klimarådets anbefalinger, da J-segmentet var det mest solgte segment i 2021, og tallene vil derfor være mere repræsentative for de elbiler som kører på vejene.

  • Kilder:

    1) Klimarådet 2018

    2) Det Svenske Miljø Institut 2019

    3) Bilag 5

    4) Energinet 2021

    5) Thingvad 2021

    6) Energinet 2020, Energistyrelsen 2020 & Energinet 2022

    7) ICCT 2021