elbilviden.dk

This website doesn't support IE. Please, open this page in another browser.

Elbiler6. maj, 2021

eCarExpo bliver hybridmesse fra 2021 – med ifairs virtuelle platform

Efter tidligere års succeser vil eCarExpo igen vise de mest innovative og hotte trends frem inden for elbilindustrien i København, Gøteborg och Stockholm – men fra og med i år som både fysisk og digital hybridmesse. eCarExpo har valgt at samarbejde med ifairs, en nystartet virksomhed, som har udviklet en AI-baseret, virtuel oplevelsesplatform.

eCarExpo 2021

Lucas Klosterskov Perkild

6. maj, 2021

På eCarExpo kan du opleve de seneste hotte trends inden for opladelige biler, ladeteknologier og andre eldrevne produkter inden for fossilfri bilisme og transport. Oplev og prøv produkterne på to nordiske hybridmesser i efteråret. For første gang besøger messen Øksnehallen i København den 29-31 oktober. Herefter vender messen, efter en pandemipause, tilbage til Svenska Mässan i Gøteborg den 3-5 december. Nu med dobbelt så meget udstillingsplads – 20.000 kvadratmeter fyldt med nyheder.

Efter publikumssuccéen i Friends Arena vender eCarExpo også tilbage til Stockholm den 4-6 februar 2022. Nu også som hybridmesse. Og denne gang bliver det udelukkende med batteridrevne elbiler. Med den unikke indendørs prøvekørselsbane og et centralt placeret fysisk udstillingsområde udstilles de fossilfrie elbiler på 12.000 kvm i Friends Arena sammen med den nyeste opladningsteknologi.

Med ifairs virtuelle eventplatform introduceres nye, innovative redskaber til interaktion med hjælp fra kunstig intelligens. Deltagerne får nu endnu bedre muligheder for at opleve, mødes og lave forretning på elbilsmesserne – fysisk på messen eller online. Hybridmessen giver eCarExpo global rækkevidde og mulig deltagelse fra hele verden.

Gunnar Dackevall, direktør for eCarExpo kommenterer den nye satsning:

– Vores mål er at formidle atmosfæren, aktiviteterne og den inspiration, som foregår på eCarExpo direkte til individer, også til dem der opholder sig andre steder; hjemme eller på kontoret. Gennem vores nye samarbejde med ifairs kan vi nu bringe eCarExpo ud til et endnu bredere publikum. Vi tilpasser vores populære forbrugermesse til et helt nyt arrangementslandskab og dermed kan vi møde vores publikums nye behov.

– Vi føler os overbeviste om at hybridarrangementer er fremtiden. Samarbejdet med eCarExpo er en fantastisk mulighed for ifairs for at kunne bistå elbilmessen på deres rejse hen imod også at levere enestående digitale oplevelser, siger Marena Christensen, direktør for ifairs.

Du kan læse mere om eCarExpo og tilmelde dig arrangementet her.