Webinar
Copenhagen Electrics webinar om Grøn bylogistik – varelevering i ydertimer
Copenhagen Electric afholdte d. 6. marts 2023 et webinar omkring grøn bylogistik, og om hvordan man kan levere vare i ydertimerne. Københavns Kommune og Schulstad gæstede webinaret og fortalte om, hvordan de har arbejdet med dette område.
Du kan se præsentationen fra webinaret her.
Du kan se eller gense webinaret her.
Tidspunkt: 6. marts 2023 kl. 11:30-12:30
Sted: foran din pc
Målgruppe: Kommuner, virksomheder og andre som har en interesse i grøn bylogistik
Hvordan kan I arbejde med grøn bylogistik i din kommune?
Copenhagen Electric udgav i 2021 rapporten ”Grøn bylogistik - Eksempler på kommunale initiativer” med det formål at hjælpe kommuner med ti helt konkrete forslag til initiativer, som kan bidrage til at sænke barriererne i forhold til at introducere grønnere bylogistik.
Rapporten beskriver hvert initiativ, kommer med eksempler på hvordan initiativet er implementeret andre steder samt hvilken miljømæssige og trafikale effekter tiltaget har. Derudover beskrives en vurdering af de juridiske og reguleringsmæssige forhold.
På dette webinar zoomer vi ind på et af tiltagene: levering af vare i ydertimerne, som er et eksempel på et tiltag, der er en gevinst for både byen og virksomheden.
Copenhagen Electric præsenterer kort rapporten. Derefter fortæller Københavns Kommune om deres erfaringer med levering udenfor myldretiden og Schulstad beretter om, hvordan deres transportører spilder mindre tid i trafikken.
PROGRAM – Webinar om Grøn Bylogistik – varelevering i ydertimer
11:30 Velkomst og præsentation af ”Grøn bylogistik - Eksempler på kommunale initiativer” rapporten v. Christina Bech Godskesen Andersen, Copenhagen Electric
11:50 Støjsvag varelevering i ydertimerne i Københavns Kommune - v. Tanja Ballhorn, Københavns Kommune
12.00 Levering af friske vare uden at skabe trængsel - en dialog med Niels Kristian Holm, Lantmännen Schulstad
12:10 Diskussion og spørgsmål
12:30 Afrunding